Svensk sida

MindSpring

Et gruppeforløb om livet i eksil med fokus på ny viden, bevidsthed og handlekompetence.

 Det unikke ved MindSpring er, at gruppeforløbene gennemføres af frivillige med samme baggrund og sprog som gruppedeltagerne, såkaldte MindSpring-trænere.

Målgruppe

Nyankomne flygtninge forældre


Beskrivelse

MindSpring er et psykosocialt og forebyggende program, der bruges i modtagelsesarbejdet med nye flygtninge. Programmet består af et gruppeforløb, der forløber efter en fast manual med relevante eksilrelaterede temaer.

MindSpring ledes af en frivillig, en MindSpring-træner, med flygtningebaggrund, der har gennemgået et træningsforløb. MindSpring-træneren samarbejder med en medtræner, som er en professionel fagperson, ansat i det regi, hvor gruppeforløbet afholdes. Grupperne afvikles på modersmål og medtræneren har en tolk ved sin side. Grupperne følger en manual, hvori forløbets temaer, øvelser, baggrundsviden mv. er grundigt beskrevet.

MindSpring stammer oprindeligt fra Holland, og har eksisteret i Danmark siden 2010. Det danske MindSpring Kompetencecenter "bor" hos Dansk Flygtningehjælp og er finansieret af Det Obelske Familiefond. Kompetencecentret arbejder landsdækkende og har pt. uddannet ca. 120 MindSpring-trænere og faciliteret forløb i mere end 40 kommuner.

Der er udviklet manualer til forløb for unge og for forældre. I løbet af 2017 udvikles manual og forløb for børnegrupper.

MindSpring prorammet arbejder med tematikker omkring livet i eksil. Det er emner som identitet, børneopdragelse, kønsroller, stress og traumer – alt sammen med fokus på at skabe awereness og refleksion hos gruppemedlemmerne og dermed give mulighed for udvikling af handlekompetence.


Forventede resultater

MindSpring bygger på principperne omkring empowerment og peer-to-peer, og det overordnede formål med MindSpring er at forebygge, at udfordringer i livet i eksil ud-vikler sig til større problemer, som er indgribende i hverdagen.

MindSpring er evalueret ad flere omgang af Als Research med flotte resultater og do-kumenteret stort udbytte af programmet for både deltagere, trænere og værter. Pt er der tilknyttet egentlig forskning via Kompetencer for Transkulturel Psykiatri under Region Hovedstaden. Læge og PhD Charlotte Sonne skal afdække de forebyggende elementer i programmet i forhold til udvikling af mere alvorlig stress og PTSD for flygtninge.


Information og links

www.mindspring-grupper.dk

Her findes blandt andet de udviklede manualer til de forskellige forløb:

• MindSpring-manual til forældregrupper, 2017
• Arabisk forældremanual, 2017
• MindSpring-manual til ungegrupper, 2016

Evaluering

Evalueringer – alle tilgængelige på www.mindspring-grupper.dk blandt andet:



Updated

2017-11-30

Nordens välfärdscenter | tel: +46 8 545 536 00 | | En institution under Nordiska ministerrådet