English page Verkkosivu suomeksi

Baggrund & metode

CONNECT-projektet er tænkt som og finansieret af et særligt program under Nordisk Ministerråd kaldet "Holdbar Nordisk Velfærdsmodel”. Programmet blev igangsat for at sikre langsigtet bæredygtighed for den nordiske velfærdsmodel.

Baggrund

Den nordiske model har modtaget stigende international interesse for sin evne til at skabe både social velfærd af høj kvalitet og økonomisk vækst, men fremtidige demografiske og økonomiske udfordringer, som både Norden og det meste af den vestlige verden står over for, truer dens fortsatte succes. Programmet "Holdbar nordisk velfærd" er designet til at løse nogle af disse udfordringer med særligt fokus på sundhed, arbejdsmarked og uddannelse.

Da det nordiske udtryk "velfærdsteknologi" havde opnået betydeligt momentum som et nyt værktøj til at nyskabe den offentlige sundhedssektor i alle fem nordiske lande, ønskede "Holdbar Nordisk Velfærd" at have et projekt inden for velfærdsteknologi med i programmet. Opgaven gik til "Nordens Velfærdscenter" (NVC), en institution under Nordisk Ministerråd, som arbejder med problemstillinger inden for sundhed og sociale anliggender, og som allerede prioriterer velfærdsteknologi højt.

Opgaven for NVC var at designe og gennemføre et projekt, der skulle styrke det generelle kompetenceniveau og implementeringskraften inden for velfærdsteknologi i den offentlige sektor i de fem nordiske lande.

Inden for denne ramme besluttede NVC at designe et projekt rettet mod de mere end 1200 kommuner i Norden. Kommunerne er de vigtigste leverandører af serviceydelser inden for den nordiske velfærdsmodel, og de udgør også det niveau inden for det offentlige system, der er mest direkte involveret i arbejdet med velfærdsteknologi i dag - så et projekt med kommuner som den vigtigste målgruppe vil have den største effekt.

Ud fra dette perspektiv har NVC kigget på de kommunale udfordringer i arbejdet med velfærdsteknologi - ligner de hinanden på tværs af de nordiske grænser? Står vi over for de samme problemer? – kort sagt, giver det overhovedet mening at samarbejde på nordisk plan inden for dette område? Svaret var et rungende ja.

Det viser sig, at på trods af åbenlyse forskelle i udvikling, markedsstyrke og kompetenceniveau i Norden, synes vi alle at stå over for de samme grundlæggende problemer i vores forsøg på at arbejde med velfærdsteknologi. Hovedproblemstillingerne er:

For mange projekter med for lille et slutprodukt

  • Et fælles nordisk problem. Kommuner elsker projekter, af forskellige årsager, men desværre forbliver projekterne ofte projekter og køres som noget ekstraordinært og ikke som en integreret del af den faktiske daglige levering af serviceydelser. Dette betyder, at den viden, man opnår igennem projekterne, forbliver i projekterne og aldrig integreres i organisationen. Dette resulterer i, at kommunerne hopper fra projekt til projekt, med meget begrænset faktisk implementering eller slutprodukt til følge.

Vi er alle unikke

  • Vi er stadig ikke gode nok til at dele viden og erfaringer – at anerkende, hvad andre allerede har gjort. Alt for mange kommuner har en tendens til at tro, at de er unikke – at deres borgere er unikke, at deres organisation er unik og så fremdeles. Det betyder, at uanset hvad andre har gjort før, så gælder dette ikke for dem. Denne "ikke opfundet her"-tankegang genererer for mange ensartede projekter, hvilket er et spild af værdifulde ressourcer.

Svagt fælles nordisk marked

  • Overraskende nok er det fælles nordiske marked for velfærdsteknologi fragmenteret. Den danske offentlige sektor foretrækker at købe fra danske leverandører, den svenske fra svenske osv. Dette gælder ikke den traditionelle hjælpeteknologi, men så snart noget er digitalt, svækkes markederne. Dette er fortsat en barriere, naturligvis mest for de svageste af de nordiske lande. At overvinde disse udfordringer og øge sin viden og bevidsthed om velfærdsteknologi på kommunalt niveau skulle vise sig at være væsentligt løft for velfærdsteknologien i de fem nordiske lande.

Metode og tilgang

Ideen med at imødegå førnævnte udfordringer var at i første omgang at skabe den optimale proces for at arbejde med velfærdsteknologi. For hvert trin i processen ville vi skabe en værktøjskasse med bedste praksis. Dette skulle give alle let adgang til viden om praksis og hjælpe kommunerne til en struktureret tilgang til arbejdet med dette område.

Med Connect-processen og værktøjskassen håber vi at:

Skaffe viden og erfaring

  • Forhåbentlig vil en valideret nordisk værktøjskasse bidrage til at løfte det generelle kompetenceniveau, da den pågældende viden hermed er samlet og klar til brug.

Skabe en fælles ramme for arbejde med velfærdsteknologi.

  • Dette betyder, at hvis vi alle arbejder indenfor rammen af Connect, vil vores erfaringsudveksling være meget lettere, da vi ved, at vi alle følger ensartede modeller og ensartede retningslinjer. Hvis København ved, at Oslo allerede har vurderet en given teknologi ved hjælp af den samme evalueringsmodel som den, de selv bruger, eller en lignende model, så vil erfaringsudvekslingen og læringen fra hinanden blive meget lettere.

Struktur hjælper til at integrere viden

  • Ved at arbejde med en struktureret tilgang som Connect, hjælper det dig til at forstå kompleksiteten ved at arbejde med velfærdsteknologi. Denne indsigt vil hjælpe dig med at følge trinene og integrere dine projekter i din organisation bedre - for bedre at lære og optimere chancen for, at projektet bliver en implementeret løsning.

Hjælper leverandører

  • Omend den er indirekte, vil det at have en fælles nordisk ramme hjælpe leverandørerne med at sælge på tværs af de nordiske grænser. Hvis vi bruger den samme ramme, vil vi stille de samme spørgsmål, og dermed gøre det nemmere for leverandørerne.

For at få mere at vide om processen og værktøjet, se afsnittet: Forklaring af CONNECT-processen.

Det har været vigtigt for CONNECT, at både processen og værktøjet er udformet ved hjælp af en bottom up-proces, hvilket betyder, at den viden om bedste praksis, som processen og værktøjet indeholder, rent faktisk kommer fra kommunerne selv. Derfor blev det besluttet, at projekt-konsortiet bag CONNECT skulle bestå af ti nordiske kommuner, to fra hvert land – og at de ville blive betragtet som frontløbere inden for velfærdsteknologi i deres respektive lande. Udvælgelsesprocessen blev gennemført af NVC i samarbejde med nationale aktører såsom de respektive nationale organisationer for lokale og regionale regeringer. For Norge blev der lavet et særligt hensyn. I betragtning af, at Norge havde et nyetableret nationalt program for velfærdsteknologi, som mere end 30 kommuner deltog i, var det vigtigt, at de to norske deltagere i CONNECT også deltog i det nationale program, for at sikre synergier og gensidig læring fra hvert projekt.

Man endte med at udvælge følgende ti kommuner

 

  • Danmark: Aarhus og Odense.
  • Finland: Oulu og Sydkarelia.
  • Island: Reykjavik og Akureyri.
  • Norge: Lindås og Lister.
  • Sverige: Västerås og Göteborg.

 

Disse kommuner har udgjort hovedkernen i projekt-konsortiet CONNECT. Men det er vigtigt for CONNECT, at den proces og de værktøjer, der er skabt, kan bruges af alle kommuner på tværs af hele Norden. Så for at imødegå eventuelle skævheder, ovenstående sammensætning af kommuner kan give, besluttede vi at inkludere visse relevante nationale myndigheder til at give input undervejs. Dette for at sikre, at vores retningslinjer m.v. kunne finde lige så stor anvendelse i en storbykommune som i en landkommune.

De nationale myndigheder, der giver input til CONNECT, er:

 

  • Danmark: KL (national organisation for lokale myndigheder).
  • Finland: THL (nationalt institut for sundhed og velfærd).
  • Island: Ministeriet for velfærd.
  • Norge: KS (national organisation for lokale myndigheder) og det norske direktorat for eSundhed.
  • Sverige: Sverige: SKL (national organisation for regionale og lokale myndigheder) samt det svenske agentur for deltagelse.

 

Du kan læse mere om hver enkelt deltager i kapitlet "Deltagere".

Det første mål for projektet var at blive enige om processen. Teamet blev enige om en proces i ni trin, som i teorien er kronologisk. Vi siger 'i teorien', da vi gør os klart, at trinene i det virkelige liv kan være flettet ind i hinanden – men at tænke på processen som kronologisk kan være en hjælp til at få struktur i din tilgang til arbejdet med velfærdsteknologi, og ligeledes sikre, at du har tænkt det igennem og medtaget alle baser.

Trinene er udarbejdet ved hjælp af følgende proces: NVC har udsendt en skabelon, der samler oplysninger fra kommunerne. Disse input er derefter samlet i første udkast til trinet. Dette første udkast er derefter blevet drøftet i de enkelte lande, hvor der har været nationale møder mellem kommuner og myndigheder fra det pågældende land. Hvert land har efterfølgende sendt feed-back til NVC, som til gengæld har produceret et andet udkast. Dette andet udkast er derefter blevet drøftet på et fælles beslutningsmøde, som alle deltagere var med på. Det resulterende tredje udkast blev siden åbnet for input fra andre kommuner og relevante aktører i en høringsproces. Under CONNECT-projektet har mere end halvtreds kommuner givet input til trinene. Det eksterne input blev drøftet på følgende beslutningsmøde, hvilket betyder, at det i sidste ende stadig var CONNECT-kommunerne, der afgjorde det endelige indhold i hvert trin.

Nordisk samarbejde

Tre års tæt samarbejde mellem ti meget forskellige kommuner og syv nationale myndigheder fra fem forskellige lande havde naturligvis sine udfordringer, men viste sig at gå mere smidigt end forventet. Som følge af forskelle landene imellem, både når det kommer til definitionen af velfærdsteknologi, men også motivationen for at arbejde med velfærdsteknologi, var der en forventning om flere kompromiser. Men da projektet begyndte at tage form, viste det sig, at de ti kommuner var meget på linje angående både skabelsen af processen og de enkelte trin.

Der har naturligvis har været diskussioner undervejs, og nogle har haft større fokus og kompetence inden for visse trin end andre, men generelt set er velfærdsteknologi fortsat et område, der er oplagt for et nordisk samarbejde, da vores levering af serviceydelser og vores tankegang i forbindelse med innovation i den offentlige sektor er meget ens. Derudover er dette et område, hvor vi alle kan lære af hinanden.

Arbejde med velfærdsteknologi er komplekst og tæt forbundet med levering af serviceydelser, organisation, personale, slutbrugere m.v. De mange aspekter betyder, at du altid kan finde inspiration og lære af andre, selvom du er blandt de absolut bedste på området. De ti deltagende kommuner ikke blot lærte af hinanden i løbet af projektet, men det blev også gjort nemmere for dem at have et tættere samarbejde. Tættere samarbejde ikke kun på tværs af grænser, men også mellem kommunerne fra hvert land; et meget positivt biprodukt fra dette projekt.

Introduktion af processen og værktøjskassen

Processen er designet som en vejledning for arbejdet med velfærdsteknologi i en kommune. Nedenfor ses de ni trin, du skal være opmærksom på, for at optimere din chance for succes og din chance for, at dit projekt bliver en implementeret løsning.

 

  1. Vision
  2. Strategi
  3. Kommunikationsplan
  4. Behovsanalyse
  5. Markedsscreening
  6. Evalueringsmodel
  7. Indkøbsplan
  8. Implementeringsmodel
  9. Effektovervågning

 

Ikke overraskende er mange af trinene trin, du også ville finde i enhver anden innovationsproces, og nogle er mere specifikke i forhold til at arbejde med velfærdsteknologi.

CONNECT vil gerne understrege, at ovenstående proces er ment som inspiration og hjælp. Vi forsøger ikke at fortælle kommunerne, hvad de skal gøre, eller hvordan man gør det – det står frit for alle at vælge og tage det, man har brug for. Du kan bruge det hele i den kronologiske rækkefølge, der er tiltænkt, eller du kan vælge de trin, der passer til din organisation og simpelt hen lade dig inspirere af dem. Vi anbefaler dog, at du som det mindste overvejer processens helhed, for at sikre, at dit arbejde med velfærdsteknologi integreres rigtigt i din organisation.

Når du gennemgår de enkelte trin i værktøjskassen, vil du finde en lille indledende tekst for hvert trin med angivelse af, hvad dette trin betyder, og hvorfor det er vigtigt for den samlede proces.

Det er også vigtigt for CONNECT-teamet at understrege, at mens dette er, hvad vi anser for bedste praksis, betyder det ikke nødvendigvis, at alle ti kommuner har udarbejdet alle trinene nøjagtigt , som det er vist her. Alle ti kommuner har erfaring med alle trin, og alle ti kommuner er enige om, at dette er bedste praksis, baseret på deres erfaringer – men det betyder ikke, at alle ti for eksempel har en konkret indkøbsplan for velfærdsteknologi. De ti CONNECT-kommuner er blandt "first movers", som tager ved lære, mens de er undervejs – dette dokument og disse trin indsamler den viden og disse erfaringer, som andre kan følge for at undgå nogle af de udfordringer, de er blevet mødt med (f.eks ved ikke at gennemføre et eller flere af ovenstående trin). Alle trin indeholder et afsnit i slutningen kaldet "praktisk erfaring". Dette er eksempler på de indsendte trin fra de ti CONNECT-kommuner.

Alt er dog ikke tilgængeligt via links - så for at få praktiske eksempler vil du i mange tilfælde være nødt til at kontakte kommunerne direkte (kontaktoplysninger kan ses i afsnittet "deltagere"). Du er velkommen til at kontakte alle ti kommuner, selv om de ikke er nævnt i det pågældende afsnit med eksempler. Som følge af pladsbegrænsninger i denne publikation, er det også sandsynligt, at du kan finde mere detaljeret information og flere eksempler på vores hjemmeside: www.nordicwelfare.org/connect

Selve trinene er tænkt som en værktøjskasse. De udgør et forholdsvis kort dokument med nogle få generelle anbefalinger, et væld af specifikke retningslinjer baseret på erfaringer fra de ti CONNECT-kommuner, et afsnit med metoder og værktøjer, hvor vi peger på eksisterende metoder, som kommunerne har fundet nyttige. I trinet med evalueringsmodellen peger vi f.eks. på 4-5 forskellige modeller, og det er så op til læserne, hvilken evalueringsmodel, de mener passer bedst til deres formål og deres tilgang. Endelig er der afsnittet med eksempler - som blot er ment som en teaser. Det indeholder links, men vi opfordrer læserne til at kontakte kommunerne for mere detaljerede oplysninger. Vi håber, du finder vores værktøjskasse nyttig, og vi tager vel imod alle input, du måtte have.

Senast uppdaterad

2017-05-16

Nordens välfärdscenter | tel: +46 8 545 536 00 | | En institution under Nordiska ministerrådet