English page

3. generationsindvandrere kommer senere i institution end deres jævnaldrende

  • Integration
  • Utbildning
  • Sociala insatser
okt
2017
31

Der er stadig forskel på, hvornår børnebørn af 1. generationsindvandrere kommer i daginstitution sammenlignet med deres jævnaldrende.

Hovedparten af børnene af efterkommere kommer i dagtilbud, men de begynder i dagtilbud i en senere alder end deres jævnaldrende legekammerater. 72 procent af børnene af efterkommere går i vuggestue mod 85 procent af alle børn, mens det udligner sig i børnehaven.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

"Jeg må faktisk sige, at det kommer bag på mig, at der er nogen som helst forskel mellem 3. generationsindvandrere og deres jævnaldrende. Jeg havde forestillet mig, at der med tiden ville være sket en fuldstændig udligning af forskellene.

Når det er sagt, er jeg glad for, at 3. generationsindvandrere trods alt ser ud til at komme i børnehave, for vi ved jo med sikkerhed, at kimen til god integration allerede sker i vuggestuen og børnehaven. Men jeg er faktisk ked af, at skulle tale om integration, når vi er helt ude i 3. led, så jeg håber bare, at det er en generation, der helt og fuldt tager de danske værdier til sig. Det er i hvert fald min forventning".

Fakta

Børn af efterkommere er født i Danmark. Mindst én af forældrene er efterkommer eller tilhører 2. generation af flygtninge eller indvandrere, og ingen af forældrene har dansk oprindelse.

Børn af efterkommere er tredje generation i Danmark, og deres bedsteforældre er ofte kommet hertil i 1960'erne, 70'erne eller 80'erne.

Statistikkerne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at der bor omkring 20.000 børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i Danmark. For 10 år siden var tallet 6.000.

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er en meget ung befolkningsgruppe.

Knap halvdelen er under 6 år, mens kun 1 pct. er over 25 år.

Läs mer på UIMs hemsida

Nordens välfärdscenter | tel: +46 8 545 536 00 | | En institution under Nordiska ministerrådet